Prinsessen på ærten
En prins vil giftes med en rigtig prinsesse, men ingen af dem, han møder, virker helt rigtige. En aften i voldsomt uvejr banker en ung kvinde på slottets port. Hun er gennemblødt og siger, at hun er en rigtig prinsesse. Dronningen beslutter at sætte hende på en usædvanlig prøve. I H.C. Andersens korte, muntre eventyr får en ganske lille ært en overraskende stor rolle.
Scenes from Childhood — Child Falling Asleep
Der var engang en prins. Han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt for at finde sådan en, men overaltallevegne var der noget i vejen. Prinsesser var der nok af, men om det var rigtige prinsesser, kunne han ikke helt finde ud af. Der var altid noget, som ikke var helt rigtigt.kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så ked af detbedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig prinsesse.
En aften blev det da et frygteligt vejr. Det lynede og tordnede, og regnen skyllede ned. Det var helt forfærdeligt!vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.
Det var en prinsesse som stod udenfor. Men Gud, hvor hun så ud efter regnen og det dårlige vejraf regnen og det onde vejr! Vandet løb ned fraVandet løb ned af hendes hår og hendes tøjhendes klæder, og det løb ind ad næsen på skoen og ud ad hælen. Og så sagde hunog ud ad hælen, og så sagde hun at hun var en virkelig prinsesse.
»Ja, det skal vi nok få at vide!« tænkte den gamle dronning. Hun sagde ikke noget, men gik ind i soveværelset,dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekammeret, tog alt sengetøjetalle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen. DerefterDerpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.
Der skulle nu prinsessen ligge om natten.
Om morgenen spurgte de hende hvordanhvorledes hun havde sovet.
»O, forfærdeligt dårligtforskrækkeligt slet!« sagde prinsessen, »jeg har næsten ikke lukket mine øjne hele nattenden hele nat! Gud ved hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over hele kroppenover min hele krop! Det er ganske forskrækkeligt!«
Så kunne de se at det var en rigtig prinsesse da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Kun en virkelig prinsesse kunne have så følsom hud.Så ømskindet kunne der ingen være uden en virkelig prinsesse.
Prinsen giftede sig så med hendePrinsen tog hende da til kone, for nu vidste han at han havde en rigtig prinsesse. Ærten kom i samlingen af kunst og sjældne tingprinsesse, og ærten kom på kunstkammeret hvor man stadig kan se den, hvishvor den endnu er at se dersom ingen har taget den.
Se, det var en rigtig historie!